DAG 3 2017

Camino Inglés - Camino de Invierno

Pilgrimsvandringer - Ferrol til Santiago de Compostela 2015 & Ponferrada til Santiago de Compostela 2017

DAG 3

 

13. august 2017

 

CAMINO DE INVIERNO

 

A Rua - Quiroga

 

29 km. Sol, sol og atter sol. Skyfri himmel. Lidt køligere idag + 35 C.

Godt jeg i går fik provianteret, fik købt 2½ l vand og lidt brød, dåsetun og tomat.

Der er en lang dag forude og der er langt mellem "pitstop" på caminoen.

Allerede fra mogenstunden var det varmt, men heldigvis var den meste af formiddagens vandring på lokale asfaltveje der lå i skygge fra de høje bakker.

Der er rigtig mange højdemeter i dagens vandring og i varmen er det noget der tærre på konditionen.

Men det er et fantastisk landskab at vandre igennem og kunne se ned på landsbyer og Rio Sil.

Overnatningen i er planlagt til Quiroga - en søvnig provinsby med 3.500 indbyggere - og her en varm søndag er byen sidst på eftermiddagen nærmest mennesketom. Den første bar i byen kastede jeg mig straks over, da der de foregående 27 km ikke har været nogen steder at får noget at spise eller drikke.

Overnatningsstedet er direkte ud til Caminoen i den anden ende af byen lidt uden for den.

Jeg fik værtinden til at lave mg et aftensmåltid og bestilte samtidig morgenmad.

2.578 højdemeter på dagen.

Vandret i alt 93 km

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved